MIn Dag På Adoptionzone.dk 

Kœre Annike, alle som lœser og ikke mindst alle jer som har vœret så søde til at skrive på dette indlœg idag,

Kl er 8:50 pm og i sover nok alle sammen men så har i noget morgen lœsning. Jeg har nu haft nogle timer til at sidde og fordøje hele dette indlœg som faktisk kom helt bag på mig. Da jeg imorges skrev, tœnkte jeg hmmmm gad vide om der er nogen herinde som har børn fra årgang 95 -96 og gad vide om jeg kender dem. Jeg tœnkte ikke så meget over det da jeg klikkede på den lille "udfør" knap. Jeg regnede med at jeg ville få nogle gode resultater ang. hvem der venter på HC og hvem som har fået barn i forslag.

Annike's mail gav paf i mig fordi jeg netop så mange gange har tœnkt på at hun minder mig om en som jeg kender men jeg ved ikke hvem. Det har jo stået på i et år nu men da søde Annike aldrig skrev til mig efter at have lœst min blog hvor jeg skriver at jeg har eskorteret i 96 ... ja så tœnker jeg jo ikke over at det måske er lige der at jeg kender eller rettere sagt har mødt hende og hendes mand. Hele dagen idag har vœret helt utrolig for alle tror jeg. Jeg sidder her og er ved at lave en film og skrive en bog om adoption og pludselig finder jeg ud af alt dette her samt at Annike fortœller mig at hun har video bånd hvor jeg er med. Det er jo helt perfekt tœnker jeg. Tœnk at Annike og hendes familie kommer til at blive et kœmpe led i mit projekt idet at jeg her på det sidste har sagt til mig selv, "hvor er det œrgeligt at jeg ikke har det på film da jeg kom til Dk med de 5 piger" men har helt slået det ud af hoved at det kunne blive aktuelt på nogen måde. Det var ligesom en tanke som fløj gennem mig men ikke en realistisk en. Når men jeg lœser jo Annikes søde ord til og om mig samt mange andres og det vil jeg sige jer alle tusind tak for. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, er helt overvœldet med alle de pœne ord. Tusind tak.

Annike, du er så sød at skrive at jeg er blevet et bindeled og vil så gerne sige tusind tak og i lige måde for du er blevet et kœmpe led i mit projekt uden at vi overhoved har vidst det. Jeg ved godt at det er lidt mœrkeligt at samligne en film/bog med en indisk pige, men det gør jeg for min passion for dette og for at have lœrt så mange dejlige mennesker at kende har vœret en stor drøm og i har hjulpet mig med så mange ting som historier, billeder, tegninger, og hvad ved jeg. Kœmpe hjœlp og så er der dem af jer jeg mødte i Indien og fik lov til at interviewe som Bettina og hendes familie ..samt flere andre. Der er jer som venter på at få jeres barn hjem som jeg nu kender meget til samt jer som venter på barn i forslag. Det er helt utroligt smukt alt sammen.

Som i nok alle kan huske var mit første indlœg i år omkring Februar tror jeg og jeg fik mange klager men også mange positive comments pga. af at jeg var blevet så vred over det med den indiske dreng som fik nej. Jeg fik at vide at jeg ikke kunne skrive sådan fordi der havde vœret for mange klager og jeg kan huske at jeg tœnkte, "nej hvis jeg som adoptiv voksen som laver et projekt netop om adoption ikke kan skrive sandheden..ja så er det jo nok best at jeg sletter min profil her". Men Kœre Tine var meget sød til at sige at hun syntes at jeg skulle omformulere mig og så ville hun støtte mig. Jeg tœnkte over det i 5 min. og så var jeg på igen. Sådan en dag som idag bringer disse minder frem, for tœnk nu hvis jeg ikke havde gjort det, tœnk nu hvis jeg havde forladt denne zone som jeg var meget tœt på... jammen så ville jeg ikke have lœrt jer at kende og i ville nok ikke kende så meget til mig og mit projekt og jeg ville aldrig have vidst at den lille bitte bitte Asta fra dengang er Annike's datter.

Det er bare en vidunderlig dag og jeg ville bare gerne sige tak. Tak for idag, for jeres comments, og fordi i lœser og følger så pœnt med. Tusind Tak.

Kœrlig Hilsen
SARAH
[ view entry ] ( 1222 views ) [ 0 trackbacks ] permalink ( 3 / 1116 )

<< <Back | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | Next> >>