Møde med dommer 

Mit moede med dommeren i onsdags gik utroligt godt. Jeg foeler virkelig at han besvarede mine spoergsmaal baade som menneske og som professionel. Da jeg havde en del spoergsmaal omkring adoption som bl.a. hvorfor han er imod udenlandsk adoption, saa var svaret at han desvaerre skal tage i betraktning at der er mange jorden rundt som adopterer fra Oesten med henblik paa at deres boern skal vaere slaver. Det sker aabenbart meget ofte og det er ham som desvaerre faar en del af de sager. Som han sagde til mig. Hvis han skal sidde som et foelsomt menneske ville han sige ja til alt. Men hans stilling kraever at han taenker alt meget noeje igennem og behandler hver sag individuelt.

Jeg satte stort spoergsmaalstegn ved at indiske foraeldre faar lov til at vaelge boern fra p.g.a. farve, osv. Jeg spurgte bl.a. hvorfor det overhoved maa finde sted. Han fortalte mig at der ikke er nogen lov der forbyder dette. Det som alle gaar og taler om er at man skal proeve at adoptere et barn vaek op til 3-4 gange foer barnet maa gaa til international adoption er en AND. Det er op til enhver institution hvad de vil og ikke vil. Hmmmm der laerte jeg noget selv. Jeg har set papirer hvor der staar, at det er en lovgivning fra de forskellige boernehjem jeg har besoegt. Men nu ved jeg at det er deres regler og ikke en indisk lov. (Det var en ting som jeg ikke havde faaet bekraeftet foer nu. Alt andet jeg skriver er blevet bekraeftet)

Efter at have talt med dommeren baade om mit projekt og adoption "lokal og international", sagde han til mig at han haabede at alle adoptivboern ville blive som mig. Det blev jeg selvfoelgelig meget roert over. Jeg syntes at han virkede som et meget sympatisk menneske og var lige modsat det jeg havde regnet med. En ting er sikkert, han var meget taknemmelig for det jeg kunne fortaelle ham om DK og adoptivboern samt foraeldre. Som han sagde, saa foeler han at han kender mere til landet nu hvor han
har talt med mig. Det virker ikke saa fremmed for ham mere. Det kan ogsaa vaere en positiv ting senere hen for jer alle.

Som I nok alle ved saa er dette en person der arbejder doegnet rundt, og det at han gik med til at moedes med mig i 30 min. som saa blev til naesten 2 timer viser lidt om ham som menneske. Jeg er frygtelig ked af at negative adoptioner skal gaa ud over alle jer som kun vil jeres boern det bedste. Jeg tror , at vi alle kan vaere enige om at denne dommer sidder i en svaer position og desvaerre oplever meget som vi ikke har hoert om
og aldrig vil hoere om. Jeg kan nu hvor jeg selv har haft mulighed for at tale med ham ikke selv sige at jeg bare ville sige ja uden at vaere helt sikker. JEG ER FOR ADOPTION og det goer jeg helt klart, men man skal ogsaa taenke paa at ikke alle adoptioner er saa lyseroede ligesom min egen.

Jeg kan desvaerre ikke udtale mig om mere end dette da jeg skal bruge en del til mit projekt. Jeg haaber at det kan hjaelpe jer lidt. Alle har ret til at have sine egne meninger og dette er skrevet paa baggrund af mit
interview med denne dommer.

Sarah 

Kaere Claus,

Tak for din post som ogsaa bliver besvaret paa min blog. Da jeg skal holde mig temmelig neutral i dette project kan jeg kun sige at jeg har ringet rundt til 8 boernehjem her i Indien, hvoraf jeg har besoegt fire som alle siger at det er rigtigt nok. Det er op til dem, og som jeg kan se foeler mange at boern skal gaa til indiske familier og vil proeve og proeve indtil det
maaske lykkes. Jaisita ved jeg er holdt op med at vise boern frem til 3-4 familier. Hun viser nu boern frem til 1-2, og derefter soeger hun international adoptions- tilladelse til boernene som forresten tager "FOREVER". Jeg vil i mit projekt vise de mennesker som ser min film hvor
meget et barn skal igennem.

Jeg ved ikke hvor meget I kender til "HumanTrafficking" Det er naar boern bliver solgt til at arbejde som sex slaver eller forretninger hvor de saa
skal sy toej, bygge ting osv. Alt det som vi benytter os af og giver mange penge for. Hvis du/I kigger paa hvor bl.a Human Trafficking baserne er saa er de I Oesten men ogsaa i Oesteuropa. De boern bliver solgt til den vestlige del af verdenen og bliver mishandlet og udnyttet. Hvis du saa tager i betragtning at mange ogsaa adopterer fra Oesten og Oesteuropa kan I begynde at se en "path", som jeg kalder det, hvor det er samme traffik linje mellem landene. Jeg har lavet en research statistik som viser at boern som ikke bliver adopteret har stor chance for at ryge ind i Human Trafficking, da de ikke har andet valg. Sidste aar var der omkring
900.000 som blev "trafficked" jorden rundt. Af dem var omkring 400.000 boern som ikke er blevet adopteret. Denne del daekker en anden fase af mit projekt som er meget interessant men ogsaa meget, meget trist.

En anden ting der bekymrer mig meget er ...... lade os tage mit boernehjem Mane Seva Sangh. De har 250 boern hvoraf omkring 50 er mellem 1 uge og op til 3 aar. De er ikke adopteret og boernehjemmet goer intet for at de skal faa en familie. Jeg talte med lederen, som bl.a fortalte mig at det er op til foraeldre at henvende dem til dette boernehjem. Jeg ved de samarbejder med USA og Europa,men der sker ikke saa meget for tiden, fordi man skal kende til disse hjem foer man ved at man skal henvende sig til dem. Det er meget trist. Jeg elsker dette hjem, der engang var mit eget. Jeg havde det foelelsesmaessigt ikke godt ved tanken om, at jeg har vaeret saa heldig at faa en mor, far, og soester (Natasha),
som jeg elsker overalt i verden, som de andre ikke har faaet. De er mit liv, og jeg holder meget af dem. Uden dem ville min verden falde sammen. Mange siger ofte at de lever for deres boern. Jeg lever for min familie og har moedt mange andre der baade var adopteret og ikke adopteret som siger det samme.

Som sagt er det mest paa boernehjemmet at jeg har foelt mig meget taet paa min egen adoption. Naar man foretager saadan et projekt er det vigtigt at man separerer sig selv fra sin egen situation. Ellers sidder man og gaar i staver over "hvorfor dit og hvorfor dat".

Jeg haaber at det kan hjaelpe jer og besvarer nogle spoergsmaal I maaske har omkring dette emne. Som sagt peger jeg ikke fingre af nogen, men kan sige at vi heller ikke skal glemme at selv en adoption er en form for forretning. Det lyder haardt, men jeg ved jo at I alle ligesom mine egne foraeldre har lagt mange penge i denne proces.

Fortsat god dag.
KH
SARAH

Claus Møller 

Hej Sarah !

Meget spændende møde du har haft med dommeren, som bekræfter at man ikke bør være forudindtaget omkring andre personer. At dommeren var et varmt menneske der skal gøre sig store overvejelser omkring anbringelsen af et barn i et andet land hos en ukendt familie, er forhold man nemt kan glemme når man nu bare venter og synes det Indiske retsystem virker langsomt og sagen udvikling synes at afhænge af den pågældende dommer.

Jeg er meget overrasket over din kommentar omkring det at børnene ikke skal tilbydes 3-4 Indiske familier før udenlandsk adoption. Det stemmer på ingen måde med de informationer vi har fået fra Danadopt, og ej heller med de beskrivelser der skulle komme fra Jaisita omkring hvorfor ventetiden fra Balvikas er så lang pt.

Har du talt med Jaisita om denne udtalelse ?

Glæder mig til at læse næste afsnit i din færden og søgen om livets gang omkring adoption.

Mange hilsner


Claus

Comments

Comments are not available for this entry.